Dagen derpå...

Dejlig lancier-fest i går aftes/nat! Måske bare lidt dumt, at drikke sig stang-stiv, inden man skal ind og danse. Hele vores kvadrille fuckede i hvert fald ret meget op, men jeg tror ikke kun at det var min skyld. De andre var godt berusede også. Maiken viste også lige hendes røv til hele salen, hvilket jeg må indrømme, var genialt fundet på! - Det var i den "tur", hvor man skal flytte med herren overfor sig. Og sikke en måde at flirte på! Men okay, hun har en flot røv, så hvorfor ikke vise den? :p
- Efterfølgende bytur, hvor Josephines mor var så sød at køre os ned til byen. Så hende og jeg startede på Bullerkok, hvor vi fik en drink hver, og fik snakket seriøst i et kvarters tid. Der blev også knebet et par tårer. Da vi havde drukket ud, gik vi ned på Shooters, hvor vi skulle møde de andre, og fik undervejs selskab af et par fulde fyre, deriblandt en der hedder Ove, som Nadia har snakket om. Han skulle vist være lidt en voldelig type, men det mærkede vi nu heldigvis ikke noget til. Han var sød nok, tilbød os hans t-shirt (!), hvis vi frøs, hvilket vi dog pænt afslog. Det var det eneste manden havde på - han ville da dø af kulde!
Nede på Shooters mødtes vi med Erik, og en del af hans gutter, og så Nadia og Kristina. Vi blev der lidt, og jeg fik drukket min første hele øl! Men der var godt crowded, så Erik foreslog at vi gik ned på Bullerkok igen, hvilket vi så gjorde. Vi sad dernede og fik os en drink, og jeg kom i et underligt humør, nok forårsaget af alkohol. Det hjalp dog lidt, at få lov at sidde lidt hos Erik, og trykke sig ind til ham. Det er nok det dejligste sted i hele verden. Mens jeg sad der, kunne jeg bare mærke, hvordan jeg langsomt blev mere og mere ked af det, hvilket ikke gav nogen mening, for det havde været en dejlig aften. Men som jeg sad der hos ham, kom jeg til at tænke på et par andre aftener, som jeg havde tilbragt i godt selskab på Bullerkok, og så følte jeg mig bare så heldig, med at jeg har Erik. Jeg kan slet ikke forstå, hvad jeg har gjort, for at fortjene én som ham. Det virker næsten for godt til at være sandt, at han gider være sammen med mig, og jeg kunne igen mærke at den dér følelse af panik, som fik tårerne frem i øjnene på mig, og som fik mig til at klemme mig endnu hårdere ind til ham - Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, hvis han forlader mig. Han er kommet til at betyde så forbandet meget for mig, og han er blevet en så stor del af mit liv, og det må bare ikke være anderledes.
- Pernullz, over and out!