Det dér..

Det dér med at sidde og vride sine hænder så hårdt man kan, så det er ligefør at lortet brækker, mens du brændende ønsker, at der var noget omkring dig, som du kunne smadre, uden at behøve fortryde det bagefter..

Det dér med at have en konstant lyst til at tude, men ikke gide gøre det, fordi det føles som et nederlag..

Det dér med at selv de mindste ting får dig til at fare i flint, og se mørkerødt.. Ligeså mørkerødt som neglelakken der står ved siden af min computer..

Det dér med at se sig om efter sin stress-bold, og indse, at den ALDRIG er der, når du skal bruge den.

.. Sådan har jeg det ligenu..