Har tilbragt rigtig meget tid sammen med Erik, i denne her uge, og det har jeg virkelig haft brug for, for jeg synes altid det er så hårdt, når jeg skal hjem, hvis jeg fx først kom hjem til ham ved en 22-tiden (efter lukketid ved Shell).
Derfor er det rart, at kunne udskyde afskeden et par dage. I går aftes kom mine forældre hjem til ham, til den helt store sviger-middag, og det gik, efter min mening, perfekt. Snakken gik nemt, maden var suberb (du er så fantastisk skat), og vejret var genialt til at sidde udenfor i. Som Erik sagde flere gange, er han ret god til det dér med timing. Han er faktisk god til alt.
Nå, men han kørte mig så hjem i dag, over middag, og da vi kørte, kunne jeg pludselig mærke tårerne presse sig på, når jeg tænkte på, at jeg snart skulle sige farvel til ham igen. Lige pludselig fossede de så ud, mens jeg både grinede og græd, fordi jeg synes jeg er så random. Erik fik også tårer i øjnene (af latter), og så sad vi der og snøftede sammen. Mine tårerkanaler har sgu deres eget liv da.
Nå, men i dag har jeg så været i bad, lagt ansigtsmaske og tullet rundt i morgenkåbe. Resten af dagen skal bruges på How I met your mother, muligvis lidt PlayStation, og så vil jeg tidligt i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar