Er netop kommet hjem, efter en 3. dages studiepraktik-tur til Århus. Jeg skulle kun af sted onsdag, men Erik skulle af sted torsdag og fredag også, og da vi boede hos hans søster, og han var kørt derop, blev jeg der sammen med ham fredag. Dagene (efter Erik havde fået fri) gik med at snuse rundt i Århus, spise dyr mad, se på ting (og Linda P), og så har jeg fået leget en masse med min iPhoneeeee. Den er lækker.
Nå, meh-humøret, som har været på spil et par gange de sidste par dage, er nu kommet tilbage med fuld skrue, efter jeg er kommet hjem. Det var ellers meget spændende at være inde på Journalistskolen (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, red.), og jeg vil vold-gerne komme ind dér, efter gymnasiet, men jo mere jeg hørte derude, jo mere er det gået op for mig, at det aldrig kommer til at ske. Jeg følte mig som den fedeste, dummeste klump, som vi sad der og lyttede, og alle dem omkring mig kom med relevante, klogeÅge-spørgsmål, som jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne være kommet på - Selvom jeg heller ikke kendte svaret på det de spurgte om. Alle andre end mig, må have styr på deres talegaver, eller også er de bare langt mere intellektuelle end jeg. Det er højest sandsynligt begge dele. Jeg føler bare, at det på en eller anden måde er uretfærdigt, for jeg ved, at jeg har en skrive-evne, men hvad nytter det, når du, udover at skal kunne skrive, også skal kunne vide alt muligt random om udlandet, samfundet, politik og kriser? Det må jo ikke være nok.. Gid jeg var klog. Gid jeg kunne lide at gå i skole.
Jeg har bare lyst til at begrave mig i mine 8 nyindkøbte IKEA-puder og tude som et svin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar