mandag den 24. september 2012

De seneste dage

(...) har været usædvanligt gode. I onsdag havde min lillebror fødselsdag, 7 år gammel, puha, og han blev vækket med gaver og sang. Han fik blandt andet den bue han så inderligt havde ønsket sig, så han var travlt optaget hele dagen, da han også fik sin klasse på besøg. (Puha!)
Om aftenen hentede Erik mig, og jeg var så hjemme hos ham lige indtil søndag kl. 12, hvor jeg skulle på arbejde.
Dagene gik alt for hurtigt, som de altid gør, når jeg er sammen med ham. Vi brugte en del timer på at se Millenium-triologien, som jeg har villet vise ham i længe. Det lod til at han synes filmene var gode (og skræmmende!) ligesom jeg gør. God dreng, hæhæ.
Derudover senge-hyggede vi, så flere film, spiste toast, røg, handlede ind (bliver jeg ALDRIG træt af, når jeg kan gøre det sammen med ham!), snakkede med hans søde mor, sov, snakkede, grinede og slappede af.
Fredag var der fredags-café på gymnasiet, og det var skam også hyggeligt nok, men det er aldrig noget jeg gider bruge flere timer på. Det var dejligt at få lov at se Heidi, inden hun smuttede med sin klasse til Istanbul, og vi fik da også opbrugt en del af vores fælles-grineflip. Hæ.
Søndag var jeg så på arbejde, og jeg havde hele dagen en overvældende energi, som jeg ikke ANER hvor kom fra. Måske havde jeg fået så meget kærlighed de sidste par dage, og det kom til syne på den måde?
Nå. Men i dag har jeg så fået skrevet min engelsk-aflevering, med en masse hjælp fra Erik, og det lettede en del. Derudover har jeg fået ryddet op på mit værelse, lavet lektier, pakket taske til de næste par dage (flytter liiige hjem til Erik et par dage igen), og det eneste jeg mangler nu, er at fjerne make-up, rense ansigt, og så krybe ned mellem puderne, og læse lidt.
Dejligt!

2 kommentarer:

  1. Det lyder godt. Så kan du i hvert fald være næsten sikker på at du ikke har en depression, fordi den vare normalt meget længe og så er du så langt nede at man ikke kan have glade dage overhovedet. Hæhæhæh.

    Og ellers kommer jeg da bare og besøger dig. Så har du bestemt ingenting at være ked over. Hæhæ.

    - Når nej. Jeg deprimerer folk :(((

    SvarSlet
  2. Du må gerne komme og besøge mig <3

    SvarSlet